Billedet er taget på Nexø Sandskulpturpark
BORNFOLK ER EN ALLIANCE  AF
BORNHOLMS FOLKEDANSERE,
FOLK OG FÆ og
BORNHOLMS FOLKEMUSIKLAUG  (se deres hjemmeside)
 
  

Nyhedsbrev oktober 2026

Mobil pay er virkelig blevet taget godt imod.
Mange har betalt kontingent og for at danse baldans. Tak for det!
Vi er i gang i Hodda igen, og det går ca som da vi sluttede før sommerferien. 20- 25 dansere
kommer ind i Hodda hver tirsdag, og der er rigtig god stemning.
Det giver også nye medlemmer til foreningen.
Det seneste er, at nogen af danserne har ytret ønske om, at vi også skal synge lidt af de sange, der
synges til vores danse. Så planen er at tage det lille hæfte med bornholmske sange til vores danse
med på tirsdag.
Vores synlighed på Facebook er stadig stigende med mange følgere og visninger. Det er rigtig godt.
Lisbeth og jeg skal spille med i dialekt komedien ”Maj månads rajn”. Derfor er det Aia og Asbjørn,
der leder i Hodda fra midt november og måske helt til jul.
Efter nytår er Lisbeth og jeg på banen igen.
Baldansen er også godt i gang. Holdet har sidste gang før jul den 7. december og starter igen efter
jul den 4. januar.
Festudvalget har planer om en legestue 14. november om eftermiddagen i kantinen i Vestermarie.
Julestue i Åhuset lørdag d. 12. december om eftermiddagen
Folkedanserdag søndag d. 31.januar på Kildebakken om eftermiddagen
Ved disse arrangementer vil der også være en afdeling med baldans.
Generalforsamlingen i 2027 forventes at finde sted lørdag d. 20 februar kl. 14.00 i kantinen i
Vestermarie.
Folk og Fæ planlægger ”Dans året ind” i Åhuset søndag d. 10. januar. Ligeledes eftermiddag.
Vi vil gøre en ekstra indsats for at få medlemmer med til Nordlek i Århus i 2027.
Flere af de nye dansere i Hodda viser interesse for det.
Jeg tænker, vi indkalder til et møde for interesserede en gang i januar /februar
Fra foreningshuset Vestermarie skole
Vi arbejder på at få nyt gulv i kantinen i 2027. Det ville være dejligt, hvis vi også kunne få det i
gangarealer og køkkenet. Men det er der ikke penge til nu.
Huset drives af frivillige, og det er brugernes (vores) ansvar at passe godt på huset, sørge for at
efterlade rummene pæne efter brug, sætte ting på rette plads efter lån o.s.v. Det tror jeg nok vi gør.
Huset har en bøn om, at man ikke stiller på termostaterne i kantinen.
Vi oplever af og til, at der er skruet voldsomt op - til stor gene for de næste brugere.
De bedste hilsner og ønske om en fortsat god sæson.
Bestyrelsen
Niels Anker
 
 
 
   
   
 
 
Links og kommende arrangementer

Vi har et tæt samarbejde med Bornholms Folkemusiklaug
Arrangementer i Bornholms Folkedansere, Bornholms Folkemusiklaug og spillemandsgruppen Folk og Fæ. Se Fælleskalender.
(Bornholms Folkedansere er blå, Bornholms Folkemusiklaug er grøn og Folk og Fæ er rød )


Podcast Episode:
Ø-Guld: Folk og Musik på Bornholm.  Lyt her.
En ny TV udsendelse (Dec, 2025) om folkedans
TV udsendelse om Bornholms Folkedansere
Bornfolkfest i Kyllingemoderen 6. september 2026
Gamle  links til TV2 videoer findes her i arkiverne
 

Tag en tur rundt på hjemmesiderne, og se mere om hvad der foregår.
Skriv til:    Niels Anker Sonne 
 
 
 
Niels Anker Sonne | CVR: 31183476 | Bodelynghusevejen 5, Åkirkeby - Danmark | Tlf.: 21285251